

www.ungeogensomhed.info
Ensomhed er mere og ofte meget andet end blot det at være alene. Her på siden finder du viden om de tre basale former for ensomhed. Du kan se filmeksempler og få inspiration både hvis du er ung, forældre, søskende eller fagperson. Her er blandt andet film om unge, der beskriver deres oplevelser med ensomhed. Der er også film, hvor fagpersoner fortæller om deres erfaringer med ensomme unge og de forskellige former for ensomhed.
Unge og ensomhed
Ensomhed er en fast del af livet og kan ramme os alle. At være ung i dag betyder uendelige valg allerede i de tidligere leveår. Det medfører mange tanker. F.eks. hvem er jeg, hvad skal jeg, hvem er mine rigtige venner? Og mange følelser der ofte er vanskelige at sætte ord på. Unge oplever tit at gå alene med alle disse tanker og følelser. Det kan være ensomt i en periode, men er oplevelsen af ensomhed mere langvarig, skal der hjælp til for at komme videre, og det kan være en stor udfordring for både den unge, familien og fagpersoner.